Fælleshus til fællesmøder
Fælleshuset tilhører foreningen og ejes derfor af andelshaverne i fællesskab. Huset består af et 63 m2 stort rum med plads til 40 personer. Huset indeholder køkken og toiletfaciliteter samt musikanlæg.
Udenfor huset er der terrasse med mulighed for grill og ophold. Der er rygeforbud i hele huset.
Fælleshuset bruges til fælles arrangementer i foreningen og kan ligeledes lejes af andelshaverne til forskellige sammenkomster.
Derudover kan fælleshuset mod betaling udlejes til andelshaverne til arrangementer af privat karakter.
Ved udlejning er det et krav, at lejeren både skal stå som arrangør og være deltager i arrangementet og dermed påtage sig ansvaret for udlejningen.
Prisen for leje af fælleshuset internt i foreningen er 300 kr., som betales af andelshaveren.
Fælleshuset lejes i enkelte tilfælde ud til andre formål, f.eks. til foreninger til afholdelse af generalforsamling eller lignende. Her er prisen 800 kr.
Udlejning sker ved henvendelse til Grethe Nielsen på tlf. 4848 3733.
Læs mere om leje af fælleshus i beboervejledningen.